Ergonomi på arbejdspladsen
Undgå fysiske gener i arbejdet
Ergonomi spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af arbejdsskader og fremmer både trivsel og effektivitet. Ved at tilpasse arbejdspladsens udstyr, indretning og rutiner til dine medarbejderes behov mindskes belastningen på kroppen. Variation i arbejdsstillinger og brug af ergonomiske hjælpemidler som hæve-sænkeborde, korrekte stole og skærmplacering reducerer risikoen for smerter i ryg, skuldre og nakke. Gode ergonomiske vaner gavner desuden arbejdsmiljøet, fordi de bidrager til færre sygedage og større jobtilfredshed. Når du som virksomhed prioriterer ergonomien på arbejdspladsen, viser du ansvar for dine medarbejderes sundhed og skaber et mere produktivt og engagerende arbejdsliv for alle ansatte.
Vi hjælper din arbejdsplads til et bedre ergonomisk arbejdsmiljø
Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan vi hjælpe din arbejdsplads med at skabe et godt ergonomisk arbejdsmiljø. Et godt ergonomisk arbejdsmiljø handler både om viden og adfærdspåvirkning, men også om korrekt valg og udvikling af nye arbejdsredskaber. God ergonomi bidrager ikke kun til færre fysiske gener, men også til større arbejdsglæde og effektivitet – til gavn for både dig som medarbejder og for virksomheden generelt.
Vi hjælper med ergonomisk indretning af arbejdspladsen, rådgivning om ensidigt gentaget arbejde, anbefaling af tekniske hjælpemidler samt håndtering og forebyggelse af tunge løft på arbejdspladsen.
Vores rådgivning inden for ergonomi på arbejdspladsen

Hvad er ergonomi på arbejdspladsen?
Ergonomi på arbejdspladsen handler om, hvordan du indretter og tilpasser dit arbejde, så du belaster kroppen mindst muligt. Tunge løft, vrid, ensidigt gentaget arbejde og dårlig indretning på arbejdspladsen har stor indflydelse på din krop. Smerter i led og muskler, rygskader og hovedpine er en direkte konsekvens af dårlig ergonomisk indretning, forkerte arbejdsvaner og manglende hjælperedskaber. Dårligt ergonomisk arbejdsmiljø findes både på byggepladsen, hvor uhåndterlige emner skal flyttes, på hospitalet, hvor patienten pludselig kan foretage en bevægelse, der skaber vrid i ryg og krop, eller ved den stillesiddende kontorarbejdsplads.