Samarbejdsproblemer og konflikter

Få styr på kerneopgaven og opgaveløsningen

Konflikter og samarbejdsproblemer på arbejdspladsen har stor negativ indvirkning for både kerneopgaven, kvaliteten af arbejdet og trivslen blandt dine medarbejdere. Når konflikter opstår eller får lov til at udvikle sig, ser vi ofte en øget fejlrate, lavere effektivitet og større medarbejdergennemstrømning. Derudover kan det psykiske arbejdsmiljø tage skade, da uro og usikkerhed ofte fører til mistrivsel, koncentrationsbesvær og mindre engagement i arbejdsfællesskabet. Som leder er det afgørende at håndtere og forebygge konflikter aktivt for at sikre den bedst mulige opgaveløsning og trivsel.

Konflikter skader opgaveløsning og det psykiske arbejdsmiljø

Forudsætningen for enhver succesfuld arbejdsplads er samarbejde. Vi kan sagtens være uenige. Faktisk er det en styrke at kunne dele sine forskellige betragtninger, men hvis den ellers konstruktive uenighed udvikler sig til konflikter og samarbejdsproblemer, skader det både opgaveløsningen og det psykiske arbejdsmiljø.

Konflikter og samarbejdsvanskeligheder er noget af det værste for den mentale sundhed. Vi mennesker reagerer helt instinktivt på uro i vores relationer, og det kan resultere i, at vi kommer til at mistrives i en sådan grad, at vi kan have svært ved at koncentrere os, vi bliver usikre, laver flere fejl og trækker os fra arbejdsfællesskabet.

Sådan kan vi hjælpe din organisation med konflikt­mægling og samarbejds­udvikling

Ledersparring med fokus på samarbejde og håndtering af samarbejdsvanskeligheder

Undervisning og temadage om samarbejde

Gruppeforløb med fokus på at forbedre arbejdsfællesskabet og det kollegiale hensyn

Undersøgelser af problemer gennem individuelle interviews og erhvervspsykologiske analyser

Mægling mellem medarbejdere

Anbefalinger til indsatser og løsningsmuligheder

Medarbejder med samarbejdsproblemer

Hvorfor opstår konflikter og samarbejdsproblemer?

Konflikter opstår oftest, når det ikke er tydeligt defineret, hvordan kerneopgaven skal løses, eller hvilke forventninger der er til samarbejdet og den professionelle adfærd. Forskellige faglige og personlige opfattelser af, hvad der er “det rigtige” at gøre kan let udvikle sig til uenigheder, især hvis rammerne for arbejdet er uklare. Uden løbende koordinering, klare rammer og afstemning mellem ledelse og medarbejdere, risikerer mindre uoverensstemmelser hurtigt at vokse sig større.

Få ekstern hjælp til konfliktmægling, når konflikterne opstår

I Human House har vi stor erfaring med at træde ind som mægler og hjælpe med at håndtere konflikter mellem to eller flere medarbejdere, mellem afdelinger eller mellem leder og medarbejder. Når konflikter har udviklet sig, kan det være svært at løse internt. Vi hjælper de implicerede med at lægge fortidens uoverensstemmelser til side og fremadrettet bruge energien konstruktivt.

Årsagen til en konflikt ser typisk forskellig ud, alt efter hvem man spørger. Derfor afdækker vi altid problemstillingen nøje og hjælper parterne med at se hinandens perspektiver og adfærd i et nyt lys.

Vi kan også hjælpe dig som leder med konkrete værktøjer til, hvordan du håndterer uoverensstemmelser blandt medarbejdergruppen i fremtiden, så de ikke udvikler sig til konflikter. I Human House arbejder vi både med offentlige og private virksomheder, og vi udvikler løsninger, der passer til den enkelte organisation.

Undgå konflikter og samarbejdsproblemer med en sund samarbejds- og feedbackkultur

Det bedste værn mod konflikter og samarbejdsproblemer er etableringen af en stærk samarbejdskultur, hvor konstruktiv dialog og åbenhed er i højsædet. Som leder bør du tage initiativ til at drøfte med medarbejderne, hvad godt samarbejde om den fælles opgave indebærer: Hvordan kommunikerer og koordinerer vi? Hvordan efterspørger og giver vi hinanden brugbar og rettidig feedback, der sikrer en effektiv og optimal opgaveløsning? Samarbejde handler både om at skabe fælles spilleregler og hele tiden følge op. Hver gang teamsammensætningen ændrer sig, er det en god idé, at leder og medarbejdere får set hinanden i øjnene og aftalt rammerne i den nye konstellation. Det gælder også, selvom der ikke tidligere har været konflikter.

Midaldrende, glad mand taler med kollega
Mand på kursus i MBTI
MBTI logo

Få forståelse for andres personlighed og arbejdsmønstre og undgå konflikter

Myers-Briggs Type Indicator er verdens mest udbredte personlighedsværktøj og er et godt redskab til at skabe større forståelse og indsigt i din og andres personlighed.

Kontakt