Psykisk arbejdsmiljø
Autoriseret og professionel rådgivning inden for det psykosociale område
Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt, hvis du ønsker at skabe en velfungerende og tryg arbejdsplads, hvor alle medarbejdere arbejder sammen som et samlet hold og med ét samlet mål – at give den bedste service eller skabe det bedste produkt.
Når vi i Human House rådgiver om psykisk arbejdsmiljø, bevæger vi os på tre forskellige niveauer: Medarbejder, gruppe og ledelse. Alt efter den konkrete udfordring har vi fokus på et eller flere af niveauerne og inddrager forskellige, relevante værktøjer.
Vi hjælper din arbejdsplads til et bedre psykisk arbejdsmiljø
Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for det psykosociale område kan vi hjælpe din arbejdsplads med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.
Hvis din virksomhed har fået et påbud fra Arbejdstilsynet om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, kan vi undersøge, rådgive og give en skriftlig redegørelse om, hvorvidt din arbejdsplads er sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig.
Udover at hjælpe ved påbud, står vi også klar til at give rådgivning om krænkelser og mobning, stress eller ved vold og trusler på arbejdspladsen. Vi tilbyder også psykologsamtaler eller psykisk krisehjælp i akutte situationer, både til den, der er direkte berørt, og til kolleger og ledere.
Vores rådgivning inden for psykisk arbejdsmiljø

Et godt psykisk arbejdsmiljø er grundlaget for succes
For at trives og levere det bedste som organisation er det afgørende, at alle medarbejdere arbejder godt sammen. Men da vi alle er forskellige, betyder det, at det psykiske arbejdsmiljø nogle gange kan komme under pres. Hvad nogle ser som vigtigt, kan andre overse, og en kæk, men velment bemærkning kan af nogle opleves som krænkende. Derfor er gensidig forståelse og respekt mellem kolleger helt centralt.
Det giver stor værdi for både den enkelte og organisationen, når medarbejdere får større indsigt i deres egen personlighed og forstår, hvordan de bedst bidrager til fællesskabet. Hvordan får du det bedste frem i dig selv? Hvordan beskytter du dig mod psykisk belastning? Hvordan oplever andre dig, og hvordan undgår du uhensigtsmæssig kommunikation – særligt i pressede situationer, hvor samarbejdet på arbejdspladsen og i privatlivet kan blive påvirket?
Hos Human House oplever vi, at personlighedstest, individuelle samtaler eller coaching kan gøre en væsentlig forskel. Det giver medarbejdere bedre forståelse for sig selv og deres samspil med andre. Fokus på teamudvikling og trivsel styrker den gensidige forståelse, øger motivationen og bygger tillid – det indebærer større effektivitet og et bedre arbejdsmiljø.
Det er dog vigtigt at starte det rigtige sted. Hvis samarbejdet i gruppen er præget af konflikter, skal vi først arbejde med konflikthåndtering. Teamudvikling og trivsel kan først for alvor løftes, når grundlaget er på plads.