Sundhedstjek
Sundhedsfremmende rådgivning målrettet din virksomhed
Et sundhedstjek er en investering i dine medarbejdere og er et klart signal til dine medarbejdere om, at deres helbred og trivsel er en prioritet for virksomheden. Sunde medarbejdere medvirker til større trivsel, øget produktivitet, mindsket nedslidning og lavere sygefravær. Et sundhedstjek er et oplagt sted at starte, når det generelle sundhedsmiljø på din arbejdsplads skal have et løft.
Hvad er et sundhedstjek?
Et sundhedstjek består af en række målinger og test, som danner baggrund for en personlig sundhedsprofil for hver enkelt medarbejder. Sundhedstjekkets varighed er forskellig alt afhængig af, hvilke parametre vi måler på. Alle arbejdspladser er forskellige, og derfor tilpasser vi tjekket, så det dækker de ønsker, behov og arbejdsmiljøbelastninger, der findes på din arbejdsplads. Det er også muligt at få et sundhedstjek inddelt efter sundhedstemaer, som dine medarbejdere på forhånd kan vælge sig ind på.
Vælg mellem en række fysiologiske målinger og få tal på din fysiske sundhed
Blodtryk
Blodsukker
Puls
Udspecificeret kolesterol
Total, HDL, LDL eller triglycerid
Kropskomposition
Vægt, fedtprocent, BMI, livvidde
Kondital
Steptest
Knap hver femte dansker lider af forhøjet blodtryk, og mere end halvdelen af den voksne danske befolkning har moderat til svær overvægt (BMI≥25)

Få et personligt og skræddersyet sundhedstjek
Med et personligt sundhedstjek besøger vi din virksomhed og foretager 1:1-sundhedstjek med alle tilmeldte medarbejdere. Det er muligt at lave opfølgende sundhedstjek, hvis du som virksomhed ønsker det. På den måde kan du og dine kolleger sammenligne jeres udvikling og få yderligere rådgivning til at vedligeholde jeres resultat.
Inden undersøgelsen besvarer du et spørgeskema om din kost, dine motionsvaner og relaterede helbredsoplysninger. Til undersøgelsen screener vi din sundhed (f.eks. blodtryk, blodsukker, udspecificeret kolesteroltal, fedtprocent, BMI og kondition). Selve undersøgelsen varer mellem 30 og 60 minutter alt efter indhold, og du får med det samme resultaterne, der danner baggrund for råd og vejledning til dine livsstilsvaner. Vi rådgiver altid ud fra evidensbaseret viden om kost og motion.
Sundhedstjek hjælper til at skabe overblik over din virksomheds sundhed
Får flere end 20 medarbejdere udført et sundhedstjek, kan vi ud over den enkelte medarbejders sundhedsprofil også udarbejde en rapport, der giver et generelt billede af, hvor der skal sættes ind for at løfte din virksomheds samlede sundhedsmiljø. Ud fra rapporten rådgiver vi om, hvilke sundhedsindsatser der kan implementeres, som er i tråd med virksomhedens dagligdag.

(vurdering af sundhedstilstand i farvekoder)
Hos Human House er det afgørende for os, at de sundhedstjek, vi udbyder, er måltrettede og nærværende i forhold til de problemstillinger, du som medarbejder står overfor. Vores sundhedstjek kan inddeles i 6 forskellige temaer, der hver især dækker de områder, vi oftest oplever kan være en udfordring.