Forandringsledelse
Styr sikkert gennem forandringer
Forandringsledelse handler om at lede organisationer sikkert igennem forandringer, så ønskede mål og resultater opnås. Forandringsledelse kræver både en gennemtænkt plan og forståelse for de relationelle og kulturelle forhold, der præger arbejdspladsen. Succesfuld forandringsledelse sker i tæt dialog mellem ledere og medarbejdere. Ved at være opmærksom på de menneskelige og psykologiske behov sikrer du opbakning til processen, og du kan bedre håndtere modstand samt skabe forståelse og engagement.
Forandringer kræver planlægning og kompetent facilitering
Det trækker store veksler på ledere og medarbejdere, når der sker forandringer på arbejdspladsen. Er du som organisation ikke opmærksom på de ledere og medarbejdere, der skal drive og navigere i forandringerne, er der risiko for, at de ønskede ændringer udebliver eller ikke forankres i organisationen. Faktisk ender mange forandringsprocesser med at mislykkes, fordi der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til de kulturelle og menneskelige faktorer. En vellykket forandringsproces forudsætter derfor dels en gennemtænkt plan, der tager højde for kulturelle og relationelle forhold på arbejdspladsen, og dels kompetent facilitering af forandringsprocessen. Vi hjælper din virksomhed med begge dele og understøtter en succesfuld implementering af de ønskede ændringer.
Sådan sikrer du forståelse og følgeskab i forandringsprocessen
Design forandringsprocessen i tæt dialog, så forbedringer målrettes kerneopgaven
Inkorporér viden om medarbejdernes psykologiske behov og forbered organisationen på reaktioner og modstand
Facilitér processer, så der skabes fælles forståelse og opbakning blandt medarbejderne
Håndtér konflikter og misforståelser konstruktivt, så de ikke spænder ben for forandringen
Opdel forløbet i klare trin og skab tid og rum til at bearbejde de følelser, der følger med forandringerne

Hvordan skaber du den bedste forandringsledelse?
Din virksomheds ledelse spiller en afgørende rolle i forandringer, og der kan derfor være en klar gevinst i at bruge os til sparring og rådgivning gennem hele forandringsprocessen. Forandringer finder sted i alle typer virksomheder, og uanset om den er lille eller stor, har en dårlig proces omfattende konsekvenser. I Human House kombinerer vi den nyeste forskning inden for neuroleadership med konkret erfaring fra forandringsprocesser i private og offentlige virksomheder i hele landet.
Få den mest strømlinede proces ved at inddrage os i både design og facilitering. Vil din virksomhed selv stå for faciliteringen, hjælper vi med et design, der gør processen så smidig som mulig. Er processen allerede kørt af sporet, hjælper vi den gerne tilbage og sikrer, at forandringen bliver forankret i hele organisationen.