FAQ
Find svar på de oftest stillede spørgsmål om kurser og uddannelser
Spørgsmål om tilmelding
Hvornår skal jeg på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse?
Arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i en arbejdsmiljøorganisation (AMO).
Hvis du er nyt medlem af arbejdsmiljøorganisationen på din arbejdsplads, skal du ifølge arbejdsmiljøloven gennemføre den 22 timer lange uddannelse, senest tre måneder efter du er blevet valgt.
Det er ikke lovpligtigt at forny uddannelsen – heller ikke hvis du på et tidspunkt skal indgå i en anden arbejdsmiljøorganisation.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Når du har fundet et hold, der passer dig, tilmelder du dig ved at klikke på knappen ‘Tilmeld’ og udfylder tilmeldingsblanketten.
Når tilmeldingen er gået igennem, modtager du en bekræftelse per mail.
Hold øje med, om bekræftelsen skulle være endt i din uønsket/spamboks.
Hvor kan jeg se betingelser for tilmelding?
Du kan se betingelserne på tilmeldingsformularen på det kursus eller den uddannelse, du ønsker at tilmelde dig.
Hvorfor har jeg ikke modtaget en bekræftelse?
Af og til ryger tilmeldingsbekræftelsen desværre i spamfilteret. Hold derfor øje med, om din bekræftelse ligger i din Uønsket-mappe.
Gør den ikke det, er det vigtigt, at du kontakter os, så vi kan tjekke op på, om du er tilmeldt korrekt.
Kontakt os på 70 10 90 80 eller mail@humanhouse.com
Sender I mig mere information om min uddannelse?
En uges tid inden uddannelsens start sender vi en velkomstmail ud til vores deltagere med informationer om uddannelsen. Her får du et kort overblik over, hvordan dagen(e) kommer til at forløbe.
Jeg er abonnent, men min rabat fremgår ikke af fakturaen. Hvordan kan det være?
Rabatten fratrækkes automatisk uddannelsesprisen på fakturaen.
Den pris, du kan se på fakturaen, er altså prisen, efter rabatten er fratrukket.
Jeg har mange deltagere, der skal tilmeldes en uddannelse. Skal jeg virkelig tilmelde dem én ad gangen via hjemmesiden?
Ja, det skal du. Ved hver tilmelding giver deltageren samtykke til, at Human House må opbevare data, og derfor skal hver enkelt deltager tilmeldes individuelt.
Har du mere end 10 deltagere, tilbyder vi, at du kan indberette dem via et Excel-ark, som gør processen lettere. Kontakt os for nærmere information.
Jeg er privatperson. Kan jeg tilmelde mig en uddannelse?
Ja, det kan du. I feltet ’CVR-nummer’ (som er et påkrævet felt på tilmeldingsblanketten), kan du indtaste Human Houses CVR-nummer. Skriv i kommentarfeltet, at du tilmelder dig som privatperson.
Jeg har særlige kostbehov. Kan der tages hensyn til det?
Ja. Angiv dine kostbehov ved tilmelding, eller kontakt os på kursus@humanhouse.com, så sørger vi for at tage højde for det.
Jeg har læseudfordringer. Kan jeg stadig deltage i uddannelsen?
Ja, det kan du. Oplys os om dine udfordringer, når du tilmelder dig. Din hjemmeopgave kan fx præsenteres med billeder eller mundtligt. Kontakt din underviser for at aftale nærmere.
Jeg har allerede paragraf 9-uddannelsen. Skal jeg tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse?
Hvis du har den gamle paragraf 9-uddannelse fra før april 1991, er det obligatorisk for dig tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.
Spørgsmål om fravær
Jeg er blevet forhindret i at deltage. Hvad skal jeg gøre?
Kontakt hurtigst muligt kursus@humanhouse.com. Alt efter hvor tæt på uddannelsens start, du melder afbud, kan der være et gebyr forbundet med afbud (se betingelser i din tilmeldingsbekræftelse).
Det er også muligt at sende en kollega i stedet for dig selv – kontakt os for nærmere information.
Jeg er blevet syg. Hvad gør jeg?
Kontakt os hurtigst muligt på telefon og fortæl, at du er syg og dermed forhindret i at deltage.
Læs desuden betingelserne i den bekræftelsesmail, som du har modtaget i forbindelse med din tilmelding til kurset.
Hvilken betydning har det, hvis jeg ikke kan være til stede under hele uddannelsen?
For at du kan modtage et uddannelsesbevis som dokumentation på din gennemførte uddannelse, er det et krav, at du er fysisk til stede under hele forløbet.
Jeg skal til tandlægen. Kan jeg gå to timer før?
Nej, der er fuld tilstedeværelsespligt på de lovpligtige uddannelser. Har du uopsættelige aftaler, skal du deltage på et nyt hold. For 3. dag (eller 4. og 5. dag på koordinatoruddannelsen) kan denne dog flyttes – kontakt kursusadministrationen for muligheder.
Spørgsmål om kursusbevis
Jeg har ikke modtaget mit kursusbevis efter endt uddannelse. Hvad gør jeg?
Dit kursusbevis ligger til download som et dokument til sidst i evalueringen, som blev sendt til dig på kursets sidste dag. Åbn linket til evalueringen igen, og navigér frem til siden lige efter spørgsmålet om tilmelding til nyhedsbrev. Her kan du downloade dit bevis. Du kan åbne linket og downloade beviset så mange gange, du har brug for.
Jeg har mistet mit kursusbevis. Kan jeg få et nyt?
Ja. Skriv til kursus@humanhouse.com og oplys holdnummer, sted, underviser og årstal.
Spørgsmål om koordinatoruddannelsen
Hvornår skal jeg på den lovpligtige koordinatoruddannelse?
Hvis du fungerer som sikkerheds- og sundhedskoordinator, skal du have gennemført den lovpligtige koordinatoruddannelse, inden du påbegynder arbejdet.
Har du taget uddannelsen inden april 1991, skal du på uddannelse igen.
Jeg er uddannet arbejdsmiljøkoordinator. Kan jeg fungere som arbejdsmiljørepræsentant?
Har du taget den lovpligtige arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse, kan du godt fungere som arbejdsmiljørepræsentant uden at tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. De to funktioner er dog meget forskellige, og vi anbefaler derfor stærkt, at du også tager den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.